Nu har jeg fået udfyldt alle papirerne fra Guido og sendt dem til ham - så nu skal jeg jo bare gå og vente igen! I aften vil jeg til at kigge på de næste fond-ansøgninger. Jeg regner med at de næste ansøgninger bliver lidt nemmere, for nu er jeg jo i træning fra forrige gang. Der skal dog ikke stå det samme i ansøgningerne, for det er jo noget forskelligt fondene ligger vægt på.
Ellers er jeg så småt begyndt at overveje hvor jeg kan bo i Paris. Jeg har fundet et par telefonnumre på udlejere, men jeg synes det er ret dyrt: 800 € for et lille værelse med køkken og bad. Christabel, den pige der var ved FN sidste år, boede hos forældrene til en af de ansatte ved FN, så det kunne jo altid være en løsning.
Det begynder stille og roligt at gå fremad med de andres praktikansøgninger også. Men det taget lang tid, specielt når ansøgningen skal behandles af mange forskellige mennesker, og man ikke helt ved hvem det er man skal snakke med.
Saturday, April 22, 2006
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment